Fremtiden vokser i nuet

I Instant Futures møder unge et rum, hvor fantasi, hvile og sanselighed åbner for handlekraft og retning. Vi dyrker fremtidens frø – ikke gennem krav og parathed, men gennem drømme, utopier og fællesskab. Her opdager de, at forandring ikke kun er noget, vi venter på – den spirer allerede i dem, her og nu.

Hvad er Instant Futures?

Instant Futures er et forløb til efterskoler og højskoler, hvor unge inviteres til at opdage deres egen livskraft, drømme og handleevne. Vi tror på, at fremtiden ikke blot er noget, vi kan planlægge os til – den spirer allerede i unge mennesker, når de gives rum til at lytte indad, lege med muligheder og stå stærkt i sig selv.

I en tid præget af præstationskrav og lineære mål skaber vi et anderledes pædagogisk rum, hvor eleverne kan møde sig selv og hinanden uden bedømmelse. Her er det ikke parathedsvurderinger, men spirende utopier og drømme, der får lov at folde sig ud.

Vores metoder er både sanselige og kreative: vi arbejder med cirkler, hvor alle stemmer tæller, med utopidyrkelse som et redskab til at forestille sig nye verdener, og med bevægelse, der skaber nærvær i kroppen. Vi praktiserer deep listening som en måde at møde hinanden på dybere planer, vi bruger collage og kunst som metode til at give indre billeder form, og vi ser skriften som en fremkaldervæske, der gør tanker og drømme synlige.

Instant Futures giver unge erfaringer, der styrker deres selvværd og mod til at handle – ikke kun for sig selv, men også for fællesskabet. Forløbet bygger dem op til at stole på deres egen stemme, opdage deres drømme og mærke, at de allerede nu er medskabere af fremtiden.

Kontakt os

Fremtiden findes mellem os og fantasien er vores nøgle til at møde den

Sådan arbejder vi med eleverne:

I Instant Futures bruger vi kreative og sanselige metoder, der åbner for unges fantasi, fællesskab og handlekraft.

  • Cirkler – fællesskaber uden hierarki, hvor alle stemmer har værdi.

  • Utopidyrkelse – øvelser i at forestille sig fremtider, der endnu ikke findes.

  • Bevægelse – kroppen som adgang til nærvær, energi og forankring.

  • Deep Listening – at lytte med åbenhed og nysgerrighed til sig selv og andre.

  • Collage & kunst – kreative processer, der giver drømme og visioner form.

  • Skrift som fremkaldervæske – ord, der gør det indre synligt og muligt at dele.

Hvad får eleverne ud af Instant Futures?

Forløbet giver eleverne en sjælden mulighed for at sænke tempoet og opdage, at de allerede rummer den kraft, der skal til for at skabe forandring.

De får:

  • Styrket selvværd – ved at opleve at deres stemme og drømme har betydning.

  • Fantasi som redskab – de lærer at forestille sig fremtider, der inspirerer og motiverer dem.

  • Handlekraft i nuet – en oplevelse af, at de kan handle her og nu, at de har et mulighedsrum.

  • Kropsligt nærvær – gennem bevægelse mærker de energi, ro og grounding som et forudsætning for at kunne skabe forbindelse til sig selv og hinanden.

  • Dybere relationer – ved at lytte til og blive lyttet til i cirkler, skabes stærke fællesskaber, hvor sociale hierarkier opløses for en stund.

  • Kreativ selverkendelse – via kunst, collage og skrift opdager de nye sider af sig selv og muligheden for at bearbejde og forfine deres udtryk på en legende og levende måde.

Instant Futures bygger eleverne op indefra. De går derfra med en erfaring af, at de kan stole på sig selv og gerne må drømme stort – og at de allerede nu er medskabere af fremtiden.

Instant Futures på din skole

Instant Future kan blive en del af dine elever eller studerendes dannelsesoplevelse på flere måder:

  • Hvis skolen ligger på Fyn, kan vi tilrettelægge forløbet som et ugentligt valgfag eller et projektforløb over en begrænset periode.

  • Vi kan overtage en elevgruppe til en workshop af en eller flere dages varighed.

  • Vi kan tage med jer på studietur og tilrettelægge Instant Futures på en måde, der fører jer dybere ind i det miljø, I besøger og lader det smelte sammen med eleverne eller de studerendes fremtidsfantasier.

Kontakt os